Hvem er LandSyd Landinspektører?

Vi hjælper både faggrupper, offentlige myndigheder samt private

LandSyd Landinspektører er opstået gennem fusioner og har mere end 130 år på bagen. LandSyd er en veletableret virksomhed i landinspektørbranchen med fælles målsætning:

Faglighed, troværdighed, kvalitet og service

Vi kan til alle tider levere kvalificerede landinspektørydelser inden for alle fagområder. Landsyd er repræsenteret i seks afdelinger i Syddanmark, og vi beskæftiger 50 personer. Samtidig ejer vi en andel i Telcon A/S, der arbejder i telebranchen og beskæftiger cirka 20 personer.

Hos LandSyd Landinspektører bestræber vi os på at levere den bedst mulige rådgivning og opgaveløsning for vores kunder.

Beskikkelsen af landinspektører

Den privat-praktiserende landinspektør har eneret til at udføre matrikulært arbejde i Danmark. Det vil sige udstykning og andre ændringer i ejendomsforhold, der forudsætter registrering i matrikelregistret, konstatering af skel, ejerlejlighedsopdeling med videre. Beskikkelse som landinspektør meddeles af miljøministeren ved Geodatastyrelsen.

Alt det andet…

Landsyd hjælper desuden både private, virksomheder og offentlige myndigheder med opgaver som afsætning af byggeri, opmåling til brug for projektering, udarbejdelse af lokalplaner, vandløbsmåling, tinglysning af deklarationer og skøder, opmåling med droner, digitalisering af drænkort og meget mere. Kort sagt alt hvad der kan opmåles og handler om fast ejendom.

Kontakt os og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe netop dig!

Brug os som partnere på dine projekter.
Det giver dig ro og overblik