Landbrug

Landbrug – vi hjælper dig med rådgivning om din jord

I det sydvestjyske område, hvor LandSyd Landinspektører hører hjemme, er der mange landbrug. Vi har en lang tradition for at hjælpe kunder i landbruget og deres rådgivere med mange former for opgaver i forbindelse med køb, salg, udvidelser, markkort og meget mere.

Kontakt en af vores dygtige medarbejdere for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Rådgivning om landbrugsloven

LandSyd har gennem mange år arbejdet med landbrug og de mange skiftende regler i landbrugsloven omkring suppleringsjord, ejerforhold, afstandskrav, bopælspligt og meget mere. Vi har en omfattende viden om reglerne, og om hvordan netop du skal forholde dig til dem.

Opdeling af ejendomme

Har du brug for at omlægge jord mellem dine ejendomme, eller skal naboen købe et stykke? Har du erhvervet en ejendom og skal sælge bygningerne fra?

LandSyd hjælper vores kunder med at optimere deres ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning.

Ejendomme til naturformål

Har du et engareal eller en mose, som du gerne vil sælge til en person uden en landbrugsejendom? I mange tilfælde kan der opnås dispensation til erhvervelse til almene naturformål, så marginaljorder kan fraskilles dyrkningsjorderne. Du er altid velkommen til at ringe til os for at høre nærmere eller se mere her.

Jordfordeling – privat

LandSyd har i tidens løb gennemført en lang række større og mindre jordfordelinger for at forbedre de deltagende ejendommes arrondering og mindske transporttiden til gavn for den enkelte landmand og miljøet. Kontakt os for at høre mere om mulighederne ved frivillig privat jordfordeling.

Jordfordeling – offentlig

LandSyd har været en del af adskillige større jordfordelinger med baggrund i naturgenopretningsprojekter. I nogle tilfælde har vi assisteret med både planlægning samt berigtigelsen af jordfordelingen og i andre tilfælde har NaturErhvervstyrelsen selv lavet planlægningen, og LandSyd har alene foretaget den endelige berigtigelse.

 

Er du interesseret i at vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os.

Brug os som partnere på dine projekter.
Det giver dig ro og overblik