Ledningsregistrering
Opmåling af ledninger i både åben og lukket grav, i bymæssige områder samt i det åbne land. Ledningernes placering og egenskabsdata for de forskellige ledningstyper registreres i databaser, så det derved er muligt at hente information om ledningernes eksistens i oprettede ledningsdatabaser.
![]() |
LandSyd I/S foretager opmålinger og registreringer af alle former for ledningstyper over hele landet for mange forskellige ledningsejere indenfor både den private og offentlige sektor. Ledningerne og deres egenskabsdata registreres ved brug af totalstation og GPS i marken. På kontoret bearbejdes dataene efter kundernes behov og ønsker. For mange kunder skabes en sammenhæng mellem ledningens egenskabsdata og selve ledningen i dertil opbyggede databaser. Vi foretager også indberetning til Ledningsejerregistret (LER), der indeholder oplysninger om personer og virksomheder som ejer ledninger i den danske undergrund og om placering af ledningerne. Formålet med LER er at undgå graveskader. |
Inden man skal grave erhvervsmæssigt, skal man slå op i LER for at indhente oplysninger om ledningernes ejer og placering. LER er populært sagt en avanceret telefonbog over ledningsejere i Danmark.
Ved at kontakte ejerne og få mere præcise oplysninger om ledningernes præcise placering vil det kunne undgås, at ledninger bliver gravet over ved en fejltagelse.



